Stemningsvideo fra MLF's Ørreddage 2013
Solen strålede det meste af tiden på de omkring 120 lystfiskere, der i den forgangne weekend drog ud med fiskestænger og forventningens glæde i blodet. Et pænt antal deltagere og flere end de foregående år. De havde alle tilmeldt sig Morsø Lystfiskerforenings årlige konkurrence Ørreddage i håbet om at fange den største og tungeste havørred. Eller i hvert fald én af de 10 største som der var præmier til.
Lørdag var det næsten for godt vejr og der blev da også kun indvejet én fisk om formiddagen i teltet på Ejerslev Havn. Fiskeriet forgik det meste af øen rundt og på de kendte steder i Thy og Salling. Der blev set mange fisk og fanget en del under målet. Lystfiskere oplevede flere gange, at fiskene kun fulgte blinket eller fluen helt til land uden at hugge, hvilket føltes ret så frustrerende.
Til gengæld kunne indvejningen lørdag aften byde på flere fine havørreder på vægten. I alt blev der noteret 13 fisk. Ingen af dem kunne dog slå formiddagens indvejede fisk, der stadig lå på første pladsen. Måske kunne søndagens fiskeri vende stillingen totalt.
Søndag morgen gik lystfiskerene igen til klingerne i troen på en stor fisk. Det var næsten en gentagelse af vejret, men dog ikke med så mange indvejede fisk. Trods det at der var forventet flere fisk til den sidste indvejning ved 15.tiden, kom der blot fem mere på listen. Sedlen med det endelige resultat blev studeret ganske nøje og spændingen kunne snart forløses.
Det skulle vise sig, at den første indvejede fisk forblev den største og der med vinder af konkurrencen. Ikke nok med det.! Det var den samme mand, der også løb med første pladsen sidste år. Niels Kongerslev fra Viborg. Fisken lod sig overliste af fluen Polar Magnus fisket efter et bombardaflåd. Hvor utrolig det end lyder, så havde fisken samme længde og næsten også vægt som vinderfisken fra sidste år blot med fem grams forskel.! De ti glade vindere og deres fisk er som følger:
1. Niels Kongerslev / 58 cm og 2340 g Præmie: Abu Revo Neos 20 hjul, Shimano Speedmaster BX 9fod 7-21 gram I alt: 5100 kr. Præmiesponsor: JAFI, Viborg
2. Michael Damkjær / 53 cm og 1565 g Præmie: FENWICK Ironfeather Quadrant 10 fod 8-32 gram 4 delt spinne-stang.+ ABU Cardinal ORRA S40 fastspolehjul + 270m. fireline I alt 4198 kr. Præmiesponsor: Brdr. Vestergaard/ Thyoutdoor.dk , Thisted
3. Jesper Mortensen / 51,50 cm og 1550 g Præmie: Gavecheck på 2500 kr.
Præmiesponsor: Frøslev-Mollerup Sparekasse
4. Jesper Nyby / 52 cm og 1385 g Præmie: Shimano Stradic GTN-RC hjul, Shimano Gatana 9 fod 10 -- 30g. Fangstnet i træ + Fireline 110 m. I alt: 2193 kr.
Præmiesponsor: Sydmors Jagt & Fiskeri
5. Jens Møller Kristensen / 51,50 cm og 1325 g Præmie: Røgeovn til varm-og koldrøgning Værdi: 2000 kr. Præmiesponsor: Grejhytten, Nykøbing Mors
6. Henrik Kristensen / 48 cm og 1240 g Præmie: Edge Dynamic Light Spin 11 fod 5 - 25 gram 4 delt. værdi 1999 kr. Præmiesponsor: Kinetic Fishing/Westin
7. Niels Larsen / 49 cm og 1215 g Præmie: Weekendophold ved Gudenåen. Værdi: 1500 kr. Præmiesponsor: Morsø Folkeblad
8. Erik Søndergaard / 45,50 cm og 1155 g Præmie: Makita akku knækskruetrækker 7,2V. m. 2 batterier og kuffert Værdi 999 kr.
Præmiesponsor: XL Byg Tømmergaarden, Nyk. M.
9. Ole Østergård / 51 cm og 1120 g Præmie: Olielampe Morsø Living Vejl. Pris 595 kr. Præmiesponsor: MORSØ Jernstøberi
10. Finn Jensen / 46,50 cm og 1030 g Præmie: Gavecheck på 500 kr.
Præmiesponsor: Frøslev-Mollerup Sparekasse
Der var mange interesserede til indvejningen og der var rift om lodsedlerne til amerikansk lotteri, som der var også var sponsoreret mange flotte gevinster til. Afslutningen på en traditionsrig, spændende og hyggelig weekend blev præmieoverrækkelsen og det obligatorisk gruppebillede af de 10 stolte lystfiskere ved havnen i Ejerslev.
På bestyrelsens vegne
Susanne Worm