Royal Run 2019: Kronprins Frederik roser børnene og taler om næste års løb
For kronprins Frederik blev Royal Run-festen helt uforglemmelig. Kronprinsen var umådelig stolt af sine børns indsats, og så glæder han sig allerede nu til Royal Run 2020.
Se videoen med kronprins Frederik i absolut topform i forbindelse med Royal Runs store finale ved Amalienborg.
Følg BILLED-BLADET på YouTube:
Følg BILLED-BLADET på nettet:
Følg BILLED-BLADET på Facebook:
Kronprins Frederik
Kronprins Frederik er født den 26. maj 1968 og er greve af Monpezat og Danmarks næste regent. Kronprinsen er ældste søn af Dronning Margrethe II og Prins Henrik af Danmark, og derved er han regent, når Dronningen er ude af landet.
Da Frederik blev født på Rigshospitalet i København, var Margrethe stadig prinsesse og hans morfar, Frederik 9. stadig konge af Danmark, mens hans oldefar var konge af Sverige. I og med at Frederik er oldebarn af Margareta af Connaught, er han nummer 322 i den britiske tronfølge.
Frederiks fødsel var ganske kompliceret, og han kom til verden iført sejrsskjorte, den populære betegnelse for fosterhinde, hvilket ifølge gammel overtro betyder lykke og usårlighed.
Kronprins Frederik blev døbt den 24. juni 1968 i Holmens Kirke i København, hvor han fik det fulde navn Frederik André Henrik Christian. Han blev opkaldt efter sin morfar, kong Frederik 9. og fortsatte dermed den danske tradition for, at tronarvingen bliver navngivet enten Frederik eller Christian. De øvrige navne fik han efter sin farfar, André de Laborde de Monpezat, hans far, Prins Henrik og hans oldefar, Kong Christian 10.
Kronprins Frederiks studier og karriere – Fra akademiker til frømand
Kronprinsen gik på Krebs’ Skole i perioden 1974-1981. Her studerede han som privatist på Amalienborg i perioden 1974-1976 og fra 3. klasse på Krebs’ Skole. I 1982-1983 var Kronprinsen kostskoleelev på École des Roches, Normandiet i Frankrig og blev student fra Øregaard Gymnasium i 1986.
Frederik blev i 1995 Cand. Scient. Pol. fra Aarhus Universitet og læste undervejs statskundskab ved Harvard University, i USA i 1992-93. Da han afsluttede studiet i statskundskab, var hans resultat over gennemsnittet. Hans afsluttende opgave var en analyse af de baltiske staters udenrigspolitik, lande som han har besøgt flere gange gennem sine studier.
Fra 1998 til 1999 var kronprinsen udstationeret som 1. ambassadesekretær ved den danske ambassade i Paris.
Kronprinsen har altid været en aktiv mand som satte sportsgrene og en aktiv hverdag i højsædet. Dermed ytrede han i starten af 2007 et ønske om at blive medlem af Den internationale Olympiske Komité. Det medførte stor debat, om det er muligt for kronprinsen at fungere i en politisk komité. Kronprinsen var så stærkt besluttet på dette, at han i 2009 modtog undervisning i formidling for at øge sine chancer. I oktober 2009 blev han valgt som medlem af Komitéen for en periode på 8 år, med 77 stemmer for og 7 imod.
Militær karriere
Trods den høje akademiske uddannelse, er kronprinsen dog primært uddannet indenfor forsvaret, hvor han har fuldført flere grundlæggende og aktive uddannelser.
Kronprinsen har deltaget i den hårde træning i forsvaret, som siden er blevet vedligeholdt ved aktiv deltagelse i diverse hårde sportsdiscipliner som maraton og kapsejlads.
Kronprinsens lange tjeneste i både Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet gør, at han er minimum officer af alle værn, men det er tilsyneladende Søværnet der, som hans morfar Kong Frederik 9., har den største stjerne hos Frederik og ved officielle lejligheder optræder kronprinsen derved ofte i Søværnets officeruniform.
Det er en bemærkelsesværdig sag, at kronprinsen som den første royale har gjort tjeneste ved den maritime eliteenhed Frømandskorpset. Her fik han sit kælenavn Pingo, angiveligt fordi der gik hul på hans frømandsdragt, og den blev fyldt med vand, så han lignede en pingvin, da han gik på kajen.
Kronprinsens egen familie
Den 16. september 2000 mødte Frederik den australske Mary Donaldsen helt tilfældigt på baren ”Slipp Inn” i Sydney. I bogen ’Frederik – Kronprins af Danmark”, beskriver han sine inderste følelser i forbindelse med kærlighedsmødet, som om det var kærlighed ved første øjekast.
Den 14. maj 2004 giftede kronprinsen sig med sin Mary i Københavns Domkirke, som var udsmykket med roser, nelliker, pæoner, fladbælger, skotske klokkeblomster og tasmansk eukalyptus. Vielsen var smuk ligeså vel som Mary, og Kronprinsen rørt til tårer.
Børn
• Prins Christian Valdemar Henri John, født den 15. oktober 2005
• Prinsesse Isabella Henrietta Ingrid Margrethe, født den 21. april 2007
• Prins Vincent Frederik Minik Alexander, født den 8. januar 2011
• Prinsesse Josephine Sophia Ivalo Mathilda, født den 8. januar 2011
Dronning Margrethe til gudstjeneste i Tallinns katedral
Dronning Margrethe begyndte sin anden dag i Tallinn med at besøge domkirken til en dansk-estisk messe.
Estlands ærkebiskop og domkirkens dekan var begge i flotte, broderede kåber, da de modtog majestæten på det lille torv foran kirken.
Her var der samlet en masse mennesker, mange danskere, som ivrigt fulgte med og ville se dronningens ankomst.
Følg BILLED-BLADET på YouTube:
Følg BILLED-BLADET på nettet:
Følg BILLED-BLADET på Facebook:
Faktaboks: Dronning Margrethe
Dronning Margrethe er født d. 16. april 1940 på Amalienborg Slot i København – kun en uge efter Nazi-Tysklands invasion af Danmark. Dronningen er datter af kong Frederik 9. (død 1972) og dronning Ingrid (død 2000). Margrethe blev døbt d. 14. maj 1940 i Holmens Kirke og konfirmeret d. 1. april 1955 på Fredensborg Slot.
Dronning Margrethe II bærer det fulde navn Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid. Dronningens farfar, kong Christian 10, var konge af Island, da hun blev født, og derfor modtog hun det islandske navn, Þórhildur. Dronningen tituleres Hendes Majestæt Dronning Margrethe II og i tiltale Deres Majestæt.
Dronningen har to søskende; prinsesse Benedikte af Danmark (født 29. april 1944) og dronning Anne-Marie (født 30. august 1946), som fra 1964 til 1974 var dronning af Grækenland. Sammen tilhører søskendeflokken den glückburgske slægt, og idet Margrethe II er barnebarn af Margareta af Connaught, er hun nr. 321 i den britiske tronfølge.
Den 10. juni 1967 blev Margrethe gift med den franske diplomat, Henri-Marie-Jean André greve de Laborde de Monpezat, bedre kendt som prins Henrik. Brylluppet fandt sted i Holmens Kirke. Sammen har de sønnerne kronprins Frederik og prins Joachim.
Danmarks regent
Margrethe II var ikke tronarving ved fødslen, men blev det d. 5. juni 1953, da den nye Tronfølgelov åbnede op for kvindelig arvefølge. Det gjorde man, da kongeparret Frederik 9. og Ingrid kun havde døtre, og tronen efter tronfølgeloven ellers skulle overgå til kong Frederiks yngre broder Arveprins Knud og siden til hans ældste søn, Prins Ingolf.
Med Grundloven af 5. juni 1953 blev Landstinget nedlagt og den parlamentariske sædvane indskrevet i lovteksten. Samtidig ændredes Tronfølgeloven, så der indførtes delvist kvindelig arvefølge til tronen. Det betød, at sønner fortsat havde fortrinsret for døtre, men kvinder godt kunne være tronarvingen.
Tronfølgeloven er siden ændret, så det altid vil være den førstefødte – uanset køn – som arver tronen. Ændringen blev vedtaget af Folketinget d. 2. juni 2006, af et nyvalgt Folketing d. 24. februar 2009 samt ved en folkeafstemning d. 27. juni 2009.
Herefter var Margrethes officielle titel tronfølgeren, prinsesse Margrethe. En hyppigt udbredt misforståelse er, at dronningen har været kronprinsesse.
Da hun fyldte 18 år, blev hun optaget som tronfølger i Statsrådet, som er et dansk statsorgan bestående af kongen eller dronningen, den myndige tronfølger og samtlige ministre. Her ledede hun møderne under sin fars fravær.
Siden sin fars død d. 14. januar 1972 har Margrethe II fungeret som Danmarks regent. Den 15. januar 1972 blev hun udråbt som dronning fra Christiansborg Slots balkon af daværende statsminister Jens Otto Krag.
Dronning Margrethe blev fejlagtigt betegnet som den anden dronning Margrethe. Dette er fejlagtigt, idet Margrethe 1. ikke var dronning, fordi man i 1300-tallet kun tillod kvinder som Danmarks riges formynder. Margrete 1. var formynder for sin søn Oluf, men da han døde i 1387 valgte Rigsrådet hende til regent.
Derfor er Margrethe II den første regerende dronning af Danmark, idet kvindelig arvefølge først blev indført med grundlovsændringen af 1953.
Dronningens opgaver
Danmarks styreform er konstitutionelt monarki. Det betyder, at monarken fungerer som statsoverhoved i et land med demokratisk valgt regering.
Monarken er i Danmark afskåret fra at udføre politiske handlinger, da dette varetages af regeringen og Folketinget. Love skal underskrives af regenten og den pågældende fagminister, før de er gyldige.
Dronningen spiller en vigtig rolle i udnævnelse og afskedigelse af regeringer. I forbindelse med en dronningerunde har hun en vigtig opgave i at udpege den person, der kan opnå størst opbakning og skabe grundlag for at danne regering.
Når en folkevalgt person har skabt grundlag for en regering uden flertal imod sig, meddeler personen dette til dronningen og anbefaler en regeringsudnævnelse.
Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke
Sådan lyder Margrethe II’s valgsprog. Danske monarkers valgsprog er en mindst 500 år gammel tradition. Traditionen var en måde, hvorpå monarken kunne udtrykke en eller flere værdier, vedkommende ønskede skulle præge landet.
Tidligere optrådte kongens valgsprog ofte på mønterne og skrevet på latin.
Østjyllands brandvæsen ABA I1 M1 S1 Aarhus
Dronning Margrethe tog afsked med Tallinn
Dronning Margrethe er allerede tilbage i Danmark efter sin tur til Estland.
Lidt efter kl. 16 tog majestæten til Tallinn lufthavn, hvor flyvevåbenets Challenger DAF001 holdt klar til at flyve majestæten hjem.
Følg BILLED-BLADET på YouTube:
Følg BILLED-BLADET på nettet:
Følg BILLED-BLADET på Facebook:
Faktaboks: Dronning Margrethe
Dronning Margrethe er født d. 16. april 1940 på Amalienborg Slot i København – kun en uge efter Nazi-Tysklands invasion af Danmark. Dronningen er datter af kong Frederik 9. (død 1972) og dronning Ingrid (død 2000). Margrethe blev døbt d. 14. maj 1940 i Holmens Kirke og konfirmeret d. 1. april 1955 på Fredensborg Slot.
Dronning Margrethe II bærer det fulde navn Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid. Dronningens farfar, kong Christian 10, var konge af Island, da hun blev født, og derfor modtog hun det islandske navn, Þórhildur. Dronningen tituleres Hendes Majestæt Dronning Margrethe II og i tiltale Deres Majestæt.
Dronningen har to søskende; prinsesse Benedikte af Danmark (født 29. april 1944) og dronning Anne-Marie (født 30. august 1946), som fra 1964 til 1974 var dronning af Grækenland. Sammen tilhører søskendeflokken den glückburgske slægt, og idet Margrethe II er barnebarn af Margareta af Connaught, er hun nr. 321 i den britiske tronfølge.
Den 10. juni 1967 blev Margrethe gift med den franske diplomat, Henri-Marie-Jean André greve de Laborde de Monpezat, bedre kendt som prins Henrik. Brylluppet fandt sted i Holmens Kirke. Sammen har de sønnerne kronprins Frederik og prins Joachim.
Danmarks regent
Margrethe II var ikke tronarving ved fødslen, men blev det d. 5. juni 1953, da den nye Tronfølgelov åbnede op for kvindelig arvefølge. Det gjorde man, da kongeparret Frederik 9. og Ingrid kun havde døtre, og tronen efter tronfølgeloven ellers skulle overgå til kong Frederiks yngre broder Arveprins Knud og siden til hans ældste søn, Prins Ingolf.
Med Grundloven af 5. juni 1953 blev Landstinget nedlagt og den parlamentariske sædvane indskrevet i lovteksten. Samtidig ændredes Tronfølgeloven, så der indførtes delvist kvindelig arvefølge til tronen. Det betød, at sønner fortsat havde fortrinsret for døtre, men kvinder godt kunne være tronarvingen.
Tronfølgeloven er siden ændret, så det altid vil være den førstefødte – uanset køn – som arver tronen. Ændringen blev vedtaget af Folketinget d. 2. juni 2006, af et nyvalgt Folketing d. 24. februar 2009 samt ved en folkeafstemning d. 27. juni 2009.
Herefter var Margrethes officielle titel tronfølgeren, prinsesse Margrethe. En hyppigt udbredt misforståelse er, at dronningen har været kronprinsesse.
Da hun fyldte 18 år, blev hun optaget som tronfølger i Statsrådet, som er et dansk statsorgan bestående af kongen eller dronningen, den myndige tronfølger og samtlige ministre. Her ledede hun møderne under sin fars fravær.
Siden sin fars død d. 14. januar 1972 har Margrethe II fungeret som Danmarks regent. Den 15. januar 1972 blev hun udråbt som dronning fra Christiansborg Slots balkon af daværende statsminister Jens Otto Krag.
Dronning Margrethe blev fejlagtigt betegnet som den anden dronning Margrethe. Dette er fejlagtigt, idet Margrethe 1. ikke var dronning, fordi man i 1300-tallet kun tillod kvinder som Danmarks riges formynder. Margrete 1. var formynder for sin søn Oluf, men da han døde i 1387 valgte Rigsrådet hende til regent.
Derfor er Margrethe II den første regerende dronning af Danmark, idet kvindelig arvefølge først blev indført med grundlovsændringen af 1953.
Dronningens opgaver
Danmarks styreform er konstitutionelt monarki. Det betyder, at monarken fungerer som statsoverhoved i et land med demokratisk valgt regering.
Monarken er i Danmark afskåret fra at udføre politiske handlinger, da dette varetages af regeringen og Folketinget. Love skal underskrives af regenten og den pågældende fagminister, før de er gyldige.
Dronningen spiller en vigtig rolle i udnævnelse og afskedigelse af regeringer. I forbindelse med en dronningerunde har hun en vigtig opgave i at udpege den person, der kan opnå størst opbakning og skabe grundlag for at danne regering.
Når en folkevalgt person har skabt grundlag for en regering uden flertal imod sig, meddeler personen dette til dronningen og anbefaler en regeringsudnævnelse.
Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke
Sådan lyder Margrethe II’s valgsprog. Danske monarkers valgsprog er en mindst 500 år gammel tradition. Traditionen var en måde, hvorpå monarken kunne udtrykke en eller flere værdier, vedkommende ønskede skulle præge landet.
Tidligere optrådte kongens valgsprog ofte på mønterne og skrevet på latin.
Dronning Margrethe til ballet i sin egen have
Dronning Margrethe kunne nyde ballet i sin egen have, da Det Kongelige Teater inviterede til sommerballet på Fredensborg.
Følg BILLED-BLADET på YouTube:
Følg BILLED-BLADET på nettet:
Følg BILLED-BLADET på Facebook:
Faktaboks: Dronning Margrethe
Dronning Margrethe er født d. 16. april 1940 på Amalienborg Slot i København – kun en uge efter Nazi-Tysklands invasion af Danmark. Dronningen er datter af kong Frederik 9. (død 1972) og dronning Ingrid (død 2000). Margrethe blev døbt d. 14. maj 1940 i Holmens Kirke og konfirmeret d. 1. april 1955 på Fredensborg Slot.
Dronning Margrethe II bærer det fulde navn Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid. Dronningens farfar, kong Christian 10, var konge af Island, da hun blev født, og derfor modtog hun det islandske navn, Þórhildur. Dronningen tituleres Hendes Majestæt Dronning Margrethe II og i tiltale Deres Majestæt.
Dronningen har to søskende; prinsesse Benedikte af Danmark (født 29. april 1944) og dronning Anne-Marie (født 30. august 1946), som fra 1964 til 1974 var dronning af Grækenland. Sammen tilhører søskendeflokken den glückburgske slægt, og idet Margrethe II er barnebarn af Margareta af Connaught, er hun nr. 321 i den britiske tronfølge.
Den 10. juni 1967 blev Margrethe gift med den franske diplomat, Henri-Marie-Jean André greve de Laborde de Monpezat, bedre kendt som prins Henrik. Brylluppet fandt sted i Holmens Kirke. Sammen har de sønnerne kronprins Frederik og prins Joachim.
Dronningeparret blev farmor og farfar første gang den 28. august 1999, da Prins Joachim og hans daværende hustru Prinsesse Alexandra (nu Alexandra, grevinde af Frederiksborg) fødte prins Nikolai. Siden fulgte hele 7 børnebørn, hvoraf tronarvingen Christian Valdemar Henri John (Prins Christian), søn af Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary, fødtes den 15. oktober 2005.
Danmarks regent
Margrethe II var ikke tronarving ved fødslen, men blev det d. 5. juni 1953, da den nye Tronfølgelov åbnede op for kvindelig arvefølge. Det gjorde man, da kongeparret Frederik 9. og Ingrid kun havde døtre, og tronen efter tronfølgeloven ellers skulle overgå til kong Frederiks yngre broder Arveprins Knud og siden til hans ældste søn, Prins Ingolf.
Med Grundloven af 5. juni 1953 blev Landstinget nedlagt og den parlamentariske sædvane indskrevet i lovteksten. Samtidig ændredes Tronfølgeloven, så der indførtes delvist kvindelig arvefølge til tronen. Det betød, at sønner fortsat havde fortrinsret for døtre, men kvinder godt kunne være tronarvingen.
Tronfølgeloven er siden ændret, så det altid vil være den førstefødte – uanset køn – som arver tronen. Ændringen blev vedtaget af Folketinget d. 2. juni 2006, af et nyvalgt Folketing d. 24. februar 2009 samt ved en folkeafstemning d. 27. juni 2009.
Herefter var Margrethes officielle titel tronfølgeren, prinsesse Margrethe. En hyppigt udbredt misforståelse er, at dronningen har været kronprinsesse.
Da hun fyldte 18 år, blev hun optaget som tronfølger i Statsrådet, som er et dansk statsorgan bestående af kongen eller dronningen, den myndige tronfølger og samtlige ministre. Her ledede hun møderne under sin fars fravær.
Siden sin fars død d. 14. januar 1972 har Margrethe II fungeret som Danmarks regent. Den 15. januar 1972 blev hun udråbt som dronning fra Christiansborg Slots balkon af daværende statsminister Jens Otto Krag.
Dronning Margrethe blev fejlagtigt betegnet som den anden dronning Margrethe. Dette er fejlagtigt, idet Margrethe 1. ikke var dronning, fordi man i 1300-tallet kun tillod kvinder som Danmarks riges formynder. Margrete 1. var formynder for sin søn Oluf, men da han døde i 1387 valgte Rigsrådet hende til regent.
Derfor er Margrethe II den første regerende dronning af Danmark, idet kvindelig arvefølge først blev indført med grundlovsændringen af 1953.
Dronningens opgaver
Danmarks styreform er konstitutionelt monarki. Det betyder, at monarken fungerer som statsoverhoved i et land med demokratisk valgt regering.
Monarken er i Danmark afskåret fra at udføre politiske handlinger, da dette varetages af regeringen og Folketinget. Love skal underskrives af regenten og den pågældende fagminister, før de er gyldige.
Dronningen spiller en vigtig rolle i udnævnelse og afskedigelse af regeringer. I forbindelse med en dronningerunde har hun en vigtig opgave i at udpege den person, der kan opnå størst opbakning og skabe grundlag for at danne regering.
Når en folkevalgt person har skabt grundlag for en regering uden flertal imod sig, meddeler personen dette til dronningen og anbefaler en regeringsudnævnelse.
Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke
Sådan lyder Margrethe II’s valgsprog. Danske monarkers valgsprog er en mindst 500 år gammel tradition. Traditionen var en måde, hvorpå monarken kunne udtrykke en eller flere værdier, vedkommende ønskede skulle præge landet.
Tidligere optrådte kongens valgsprog ofte på mønterne og skrevet på latin.
Dronning Margrethe modtages med jubel i Nyborg
Dronning Margrethe tog fredag hul på anden del af dette års sommertogt.
Nyborg tog godt imod majestæten, der vinkede både fra Dannebrog og i land til de mange borgere, der var mødt op for at byde dronningen velkommen.
Følg BILLED-BLADET på YouTube:
Følg BILLED-BLADET på nettet:
Følg BILLED-BLADET på Facebook:
Faktaboks: Dronning Margrethe
Dronning Margrethe er født d. 16. april 1940 på Amalienborg Slot i København – kun en uge efter Nazi-Tysklands invasion af Danmark. Dronningen er datter af kong Frederik 9. (død 1972) og dronning Ingrid (død 2000). Margrethe blev døbt d. 14. maj 1940 i Holmens Kirke og konfirmeret d. 1. april 1955 på Fredensborg Slot.
Dronning Margrethe II bærer det fulde navn Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid. Dronningens farfar, kong Christian 10, var konge af Island, da hun blev født, og derfor modtog hun det islandske navn, Þórhildur. Dronningen tituleres Hendes Majestæt Dronning Margrethe II og i tiltale Deres Majestæt.
Dronningen har to søskende; prinsesse Benedikte af Danmark (født 29. april 1944) og dronning Anne-Marie (født 30. august 1946), som fra 1964 til 1974 var dronning af Grækenland. Sammen tilhører søskendeflokken den glückburgske slægt, og idet Margrethe II er barnebarn af Margareta af Connaught, er hun nr. 321 i den britiske tronfølge.
Den 10. juni 1967 blev Margrethe gift med den franske diplomat, Henri-Marie-Jean André greve de Laborde de Monpezat, bedre kendt som prins Henrik. Brylluppet fandt sted i Holmens Kirke. Sammen har de sønnerne kronprins Frederik og prins Joachim.
Danmarks regent
Margrethe II var ikke tronarving ved fødslen, men blev det d. 5. juni 1953, da den nye Tronfølgelov åbnede op for kvindelig arvefølge. Det gjorde man, da kongeparret Frederik 9. og Ingrid kun havde døtre, og tronen efter tronfølgeloven ellers skulle overgå til kong Frederiks yngre broder Arveprins Knud og siden til hans ældste søn, Prins Ingolf.
Med Grundloven af 5. juni 1953 blev Landstinget nedlagt og den parlamentariske sædvane indskrevet i lovteksten. Samtidig ændredes Tronfølgeloven, så der indførtes delvist kvindelig arvefølge til tronen. Det betød, at sønner fortsat havde fortrinsret for døtre, men kvinder godt kunne være tronarvingen.
Tronfølgeloven er siden ændret, så det altid vil være den førstefødte – uanset køn – som arver tronen. Ændringen blev vedtaget af Folketinget d. 2. juni 2006, af et nyvalgt Folketing d. 24. februar 2009 samt ved en folkeafstemning d. 27. juni 2009.
Herefter var Margrethes officielle titel tronfølgeren, prinsesse Margrethe. En hyppigt udbredt misforståelse er, at dronningen har været kronprinsesse.
Da hun fyldte 18 år, blev hun optaget som tronfølger i Statsrådet, som er et dansk statsorgan bestående af kongen eller dronningen, den myndige tronfølger og samtlige ministre. Her ledede hun møderne under sin fars fravær.
Siden sin fars død d. 14. januar 1972 har Margrethe II fungeret som Danmarks regent. Den 15. januar 1972 blev hun udråbt som dronning fra Christiansborg Slots balkon af daværende statsminister Jens Otto Krag.
Dronning Margrethe blev fejlagtigt betegnet som den anden dronning Margrethe. Dette er fejlagtigt, idet Margrethe 1. ikke var dronning, fordi man i 1300-tallet kun tillod kvinder som Danmarks riges formynder. Margrete 1. var formynder for sin søn Oluf, men da han døde i 1387 valgte Rigsrådet hende til regent.
Derfor er Margrethe II den første regerende dronning af Danmark, idet kvindelig arvefølge først blev indført med grundlovsændringen af 1953.
Dronningens opgaver
Danmarks styreform er konstitutionelt monarki. Det betyder, at monarken fungerer som statsoverhoved i et land med demokratisk valgt regering.
Monarken er i Danmark afskåret fra at udføre politiske handlinger, da dette varetages af regeringen og Folketinget. Love skal underskrives af regenten og den pågældende fagminister, før de er gyldige.
Dronningen spiller en vigtig rolle i udnævnelse og afskedigelse af regeringer. I forbindelse med en dronningerunde har hun en vigtig opgave i at udpege den person, der kan opnå størst opbakning og skabe grundlag for at danne regering.
Når en folkevalgt person har skabt grundlag for en regering uden flertal imod sig, meddeler personen dette til dronningen og anbefaler en regeringsudnævnelse.
Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke
Sådan lyder Margrethe II’s valgsprog. Danske monarkers valgsprog er en mindst 500 år gammel tradition. Traditionen var en måde, hvorpå monarken kunne udtrykke en eller flere værdier, vedkommende ønskede skulle præge landet.
Tidligere optrådte kongens valgsprog ofte på mønterne og skrevet på latin.
MY TK AARHUS KIGGER PÅ LANGENÆS PARKEN 2013 HD
Langenæs er en bydel i den sydvestlige del af Aarhus centrum, afgrænset af Søndre Ringgade, Skanderborgvej, Marselis Boulevard og Brabrand Ådal. Bydelen blev til i 1950'erne som et resultat af en arkitektkonkurrence, hvor man ønskede at afprøve nye idealer. Området er meget karakteristisk for sin tid, hvor idealet var åbne karreer med lys og luft. Midt på Langenæs findes et stort grønt område omgivet af Langenæsstien. Den ældste del af bydelen har traditionel randbebyggelse langs Søndre Ringgade -- Jyllands alle -Sønderborggade -- Tøndergade -- Skanderborgvej -- Rudolph Wulffs Gade med mere.
Arkæologiske fund viser, at Langenæs var beboet allerede i jægerstenalderen og bronzealderen. Senere hørte området i 700 år til Havreballegaard og Marselisborg Gods i Viby Sogn, inden det i 1899 blev en del af Aarhus By.
Området har i dag ca. 6000 beboere, og er et attraktivt boligkvarter med 2-5-værelses lejligheder. Størstedelen af ejendommene er på 5-7 etager, og mange af disse har elevator.
Langenæs præges af fire højhuse, Langenæshus og Langenæsbo på Augustenborggade, der består af tre delvis forskudte grå-hvide højhuse på 46 meter og Højhuset Langenæs, der er belagt med rødlige aluminiumplader, og som med sine 55 meter er Danmarks højeste murstensbygning.
I 1966 fik området sin egen kirke, Langenæskirken, og hører i dag under Langenæs Sogn, der er udskilt fra Sankt Lukas sogn. Langenæs har to supermarkeder og en række andre forretninger, hvoraf især Langenæs Bageriet er kendt.
På LANGENÆS findes en super FRITIDS- OG UNGDOMSKLUB ved LANGENÆSSTIEN 6C. Den ligger tæt ved en stor spændende MULTI FODBOLD OG BASKET BANE. AARHUS 1900 har en fodboldafdeling på LANGENÆS og der findes en KÆLKEBANE kaldet DJÆVLEBAKKEN og nedenfor denne ligger HANNE MORs SMØRHULLET.
Lars Bech, Mikkel Andreas Beck, Marie Frank: langenæs, århus, danmark (Forlaget Ajour, 2001).
Niels Kjær: Fra køkkenmøddinger til højhuse: Bidrag til en beskrivelse af Langenæs-områdets historie (2010).
Findes der rigtig og forkert sex? ???? SEXPANELET ???? med Adam og Cecilie Bødker
Skriv dit råd eller spørgsmål i en kommentar eller send os en mail på VARY@sexogsamfund.dk. Næste gang handler Sexpanelet om sexlegetøj.
Brænder du for de emner, vi tager op i Sexpanelet? Så kan du blive frivillig WINGMATE i Sex & Samfund ved at følge linket her:
________________________________________________________________________________________________
Er jeg vild nok i sengen i forhold til alle andre? Og hvad gør man, hvis man synes, det er pinligt at være jomfru? I dette afsnit af Sexpanelet sætter vi fokus på at føle sig rigtig eller forkert i forhold til sex og følelsen af at skulle leve op til andres historier. Afsnittet er en del af kampagnen True Story.
Jacob har besøg af panelet, der består af Adam og Cecilie Bødker. ????
HUSK at subscribe, så du kan få en update, næste gang der kommer et nyt afsnit af Sexpanelet!
Dilemma 1 om at være vild i sengen: 2:22
Jacob og hans veninde tager testen 'Er du vildere i sengen end gennemsnittet': 9:07
Dilemma 2 om at være jomfru: 11:41
________________________________________________________________________________________________
Følg Sex & Samfund på Instagram og Facebook: ???? Instagram: ???? Facebook:
Husk at du til enhver tid kan få rådgivning på ????
Her på YouTube-kanalen Sex & Samfund VARY kan du se videoer om alt inden for sex, krop og køn. Har du ønsker til, hvad vi skal tage fat på, så skriv en kommentar i kommentarfeltet eller send os en mail: VARY@sexogsamfund.dk.
Juleaften i Christianskirken - 24. december 2016
Kronprins Frederik på sygebesøg på Kolding Sygehus
Kronprins Frederik forestår i dag den 24. november indvielsen af det nye Kolding Sygehus.
Oprindeligt publiceret 24. november 2016
Faktaboks om kronprins Frederik
Kronprins Frederik er født den 26. maj 1968 og er greve af Monpezat og Danmarks næste regent. Kronprinsen er ældste søn af Dronning Margrethe II og Prins Henrik af Danmark, og derved er han regent, når Dronningen er ude af landet.
Da Frederik blev født på Rigshospitalet i København, var Margrethe stadig prinsesse og hans morfar, Frederik 9. stadig konge af Danmark, mens hans oldefar var konge af Sverige. I og med at Frederik er oldebarn af Margareta af Connaught, er han nummer 322 i den britiske tronfølge.
Frederiks fødsel var ganske kompliceret, og han kom til verden iført sejrsskjorte, den populære betegnelse for fosterhinde, hvilket ifølge gammel overtro betyder lykke og usårlighed.
Kronprins Frederik blev døbt den 24. juni 1968 i Holmens Kirke i København, hvor han fik det fulde navn Frederik André Henrik Christian. Han blev opkaldt efter sin morfar, kong Frederik 9. og fortsatte dermed den danske tradition for, at tronarvingen bliver navngivet enten Frederik eller Christian. De øvrige navne fik han efter sin farfar, André de Laborde de Monpezat, hans far, Prins Henrik og hans oldefar, Kong Christian 10.
Kronprins Frederiks studier og karriere – Fra akademiker til frømand
Kronprinsen gik på Krebs’ Skole i perioden 1974-1981. Her studerede han som privatist på Amalienborg i perioden 1974-1976 og fra 3. klasse på Krebs’ Skole. I 1982-1983 var Kronprinsen kostskoleelev på École des Roches, Normandiet i Frankrig og blev student fra Øregaard Gymnasium i 1986.
Frederik blev i 1995 Cand. Scient. Pol. fra Aarhus Universitet og læste undervejs statskundskab ved Harvard University, i USA i 1992-93. Da han afsluttede studiet i statskundskab, var hans resultat over gennemsnittet. Hans afsluttende opgave var en analyse af de baltiske staters udenrigspolitik, lande som han har besøgt flere gange gennem sine studier.
Fra 1998 til 1999 var kronprinsen udstationeret som 1. ambassadesekretær ved den danske ambassade i Paris.
Kronprinsen har altid været en aktiv mand som satte sportsgrene og en aktiv hverdag i højsædet. Dermed ytrede han i starten af 2007 et ønske om at blive medlem af Den internationale Olympiske Komité. Det medførte stor debat, om det er muligt for kronprinsen at fungere i en politisk komité. Kronprinsen var så stærkt besluttet på dette, at han i 2009 modtog undervisning i formidling for at øge sine chancer. I oktober 2009 blev han valgt som medlem af Komitéen for en periode på 8 år, med 77 stemmer for og 7 imod.
Militær karriere
Trods den høje akademiske uddannelse, er kronprinsen dog primært uddannet indenfor forsvaret, hvor han har fuldført flere grundlæggende og aktive uddannelser.
Kronprinsen har deltaget i den hårde træning i forsvaret, som siden er blevet vedligeholdt ved aktiv deltagelse i diverse hårde sportsdiscipliner som maraton og kapsejlads.
Kronprinsens lange tjeneste i både Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet gør, at han er minimum officer af alle værn, men det er tilsyneladende Søværnet der, som hans morfar Kong Frederik 9., har den største stjerne hos Frederik og ved officielle lejligheder optræder kronprinsen derved ofte i Søværnets officeruniform.
Det er en bemærkelsesværdig sag, at kronprinsen som den første royale har gjort tjeneste ved den maritime eliteenhed Frømandskorpset. Her fik han sit kælenavn Pingo, angiveligt fordi der gik hul på hans frømandsdragt, og den blev fyldt med vand, så han lignede en pingvin, da han gik på kajen.
Kronprinsens egen familie
Den 16. september 2000 mødte Frederik den australske Mary Donaldsen helt tilfældigt på baren ”Slipp Inn” i Sydney. I bogen ’Frederik – Kronprins af Danmark”, beskriver han sine inderste følelser i forbindelse med kærlighedsmødet, som om det var kærlighed ved første øjekast.
Den 14. maj 2004 giftede kronprinsen sig med sin Mary i Københavns Domkirke, som var udsmykket med roser, nelliker, pæoner, fladbælger, skotske klokkeblomster og tasmansk eukalyptus. Vielsen var smuk ligeså vel som Mary, og Kronprinsen rørt til tårer.
Børn
• Prins Christian Valdemar Henri John, født den 15. oktober 2005
• Prinsesse Isabella Henrietta Ingrid Margrethe, født den 21. april 2007
• Prins Vincent Frederik Minik Alexander, født den 8. januar 2011
• Prinsesse Josephine Sophia Ivalo Mathilda, født den 8. januar 2011
Bus linje 7 mod Horsens Trafikterminal
MVI_0001.AVI Grillaften i Vejers 2012