Danmarksbilledkunstlærere, Kreds 1's generalforsamling blev i 2007 holdt på Odden Herregård nord for Hjørring. Herregården rummer Victor Petersens imponerende Willumsen-samling; ialt mere end 1300 skitser og værker af multikunstneren J.F.Willumsen.
De fremmødte fik en spændende rundvisning i de flotte sale. Mest imponerende var nok de 109 skitser og forarbejder til billedet Badende Børn.
Efter et overdådigt måltid mad i det hyggelige køkken, holdt formanden Lisbeth Fast, sin beretning og resten af generalforsamlingen blev også holdt i god fordragelighed. Meget rørende var det, da foreningen efter 25 års tro tjeneste tog afsked med kasserer Sven Erik Østergaard.
Aftenen afrundedes med, at alle deltagere skrev deres navne på tagsten, som i årtier fremover vil sidde på Herregården Odden.
I september 2012 holder foreningen igen sin generalforsamling på herregården.