Stubber Kloster
Stubber Kloster. Bygningerne var anlagt på en lille holm i Stubbergård Sø, som senere blev landfast. I dag ligger den således på en lille halvø på vestbredden af Stubbergård Sø
Det var et Nonnekloster formentlig af Benediktinerordenen og indviet til Jomfru Maria. Det nævnes første gang i 1268. Klostret ejede som andre klostre en del jord, og derudover Haderup- og Trandum kirker, og muligvis også Sevel, Sahl og nogle få andre kirker.
Klosterbygningen var en firfløjet, rektangulær plan, bygget på den høje del af holmen, mens den lavere del var en abildgård, og økonomibygningerne var placeret her. Kirken var utvivlsomt også placeret på den lavere del af holmen. Der var også en anden klosterbygning mod syd.
I forbindelse med reformationen blev Stubber Kloster plyndret tre gange, og i 1532 overtog en borger fra Holstebro Stubberkloster. I 1536 blev det overtaget af Kronen, der samme år forlenede det til magister Iver Kjeldsen Juel. Han var forpligtet til at sørge for underhold til de 12 nonner, der stadig boede her. Han købte klostret i 1547 med tilhørende ejendomme (ca. 150 gårde og bol) af Kronen og grundlagde en hovedgård med navnet Stubbergård. Efter 1547 var der ikke længere nonner på klostret, der nu var på private hænder som herregård.
Herregården skiftede hænder mange gange gennem tiden. Flere af klostrets oprindelige bygninger gik tabt. I begyndelsen af 1800-årene brændte en del af bygningerne og den sidste rest, på nær den tilbageblevne del af vestfløjen, blev nedrevet omkring 1870. Klosterarkivet skal være forblevet på stedet og først efter år 1800 være gået tabt ved vanrøgt. Det blev simpelt hen smidt i søen. I 1849 byggede ejeren Ny Stubbergård 2 km nordvest for det gamle kloster.
Den enlige klosterbygning, der er bevaret i dag, er en lille del af et oprindeligt større og firfløjet anlæg. Den udgjorde den nordlige del af klosterets vestfløj. Det var oprindeligt en højere bygning, formentlig to etager over kælderen. Ved en udgravning i 1920 blev der fundet fire bageovne. Bygningen er sandsynligvis fra begyndelsen af 1400-tallet. Det vi ser i dag, er kælderetagen, som givet har fungeret som forrådskælder, men næppe som køkken. Bygningen er 16,6 x 7,8 m og har en stor hvælvet sal med murstensgulv.