Vidste du, at der lever en ganske sjælden fisk i Sølsted Mose - dyndsmerlingen?
Faktisk er den så sjælden, at det sandsynligvis er det eneste sted i Danmark, at fisken - med det sønderjyske navn æ pifål – lever. (Pifål fordi den kan lave nogle særlige pruttelyde).
For 10 år siden gik Tønder Kommune i samarbejde med Fugleværnsfonden og Naturstyrelsen i gang med at genskabe højmosen i Sølsted. Projektet blev støttet af EU, og nu ti år efter kan man konstatere, at mosen udover dyndsmerlingen er blevet tilholdssted for fugle som blandt andet traner, rørdrum, nattergal og hedehøg.
Tag med på tur og bliv lidt klogere på mosen i Sølsted ☺️