I et fantastisk fællesskab med elever fra Erhvervsakademi Slagelse, samarbejdspartnere og virksomheder fra Barakken, har vi og vores praktikanter gennem nogen tid, i al hemmelighed, arbejdet med en spændende kreativ opgave som delprojekt af Winter Wonderland i Slagelse.
For første gang i historien har Vestsjællands Centret, Slagelse City/Business Slagelse, Turistforening og Slagelse Kommunes Erhverv, Innovation og Arbejdsmarkedsudvalg allieret sig i et stort, fælles juleprojekt, herunder med en nyskabelse, som forventes at bringe Slagelse på landkortet og trække mange besøgende til Slagelse.
Nyskabelsen er et 3D- eller måske endda 4D lysshow med julehistorie og musik, der med store lys kanoner projiceres op på både facade, tag og tårne på den store, hvide bygning på Schweizerpladsen 2.
Julehistorien der delt op i fire afsnit vises i rækkefølge i de fire adventsweekender. Hvert afsnit vises to gange i den respektive weekend, fredag kl. 17 og 18 og lørdag og søndag kl. 16.30 og 17.30.
Udover den kreative udarbejdelse arbejdes der også med markedsføringen via sociale medier med video mv. Hvert kapitel vil f.eks. blive filmet og lagt on-line hver weekend. Følg med på:
Udover 3D visningen på Schweizerpladsen vil der være daglige SMS-konkurrencer om julegaver, børnejulefrokost, musik og underholdning og meget andet. Vision og ønsket er at skabe helt særlige juleoplevelser i Slagelse.
Her er hele byen for første gang i historien gået sammen om juleaktiviteterne.